FORSKNING + KOMMUNIKATION er stærkt formidlingsorienteret og omsætter vores viden til artikler og i konkrete rådgivningsopgaver. Vi arrangerer og deltager løbende i workshops, konferencer og seminarer med relation til byens rum og dens brug.

Seminar 1:

Det fremmede i det kendte – mod en ny strategi for byrummet, 23. januar 2008

 

Hvilke tanker tager vi med videre?
Tematikken om ’Det fremmede i det kendte’ blev samlet set udfoldet på flere niveauer – mellem forskellige planlægningsstrategier for, hvordan man kan komme det processuelle og uventede i møde, hvordan rum kan være performative interventioner i det etablerede, og hvordan man med forskellige strategiske og formelle redskaber kan iscenesætte oplevelser i byens rum.

Midlertidighed og planlægningen af det uventede
Flere af oplægsholderne forholdte sig til det midlertidige og uventede og til de produktive og potentielle kræfter, der ligger i det foranderlige. Det programløse rum understøtter som udgangspunkt, denne mangfoldighed. Det er udtryk for en konsekvent og gennemført mulighedsplanlægning, hvor ingen restriktioner er opstillet, men hvor der samtidig heller ikke gives støttepiller til handling eller interaktion.

Ofte kan grænser, domæner eller normer give tryghed og et grundlag for at interagere med fremmede; denne grænse eller normativitet indeholder det programløse, tomme rum ikke. Hvor Mats Olsson lagde ud med en model for, hvordan planlæggeren i processen kan forholde sig åbent og imødekommende overfor det uventede, fokuserede Tom Nielsen på de midlertidige og efterladte rum, der ofte fungerer som tilblivelseszoner for det nye. Idet der ikke ligger en normativ og planlagt strategi for stedet, kan de midlertidige rum udvikle sig på uventede og overraskende måder.

John Pløger fulgte op på de midlertidige rum og nævnte måske’et som en mulig og nødvendig planlægningsstrategi: Måske er en mulighed for at forholde sine handlinger til noget uden samtidig at determinere processen.

Rasmus Rune Nielsen afsluttede, hvordan handlinger og initiativ kan ske ved at overlade stemmen til brugerne og lade dem forme deres rum ud fra lyst og behov, men samtidig opsætte nogle kriterier og spilleregler.


Mentale og improviserede rum
Andre oplæg fokuserede på de oplevelser og mentale rum, som byen indeholder. Her spiller især improvisationen en rolle sammen med muligheden for at tilpasse steder i byen; potentialet i selv at forandre, tilblive og påvirke. Helen Welling udfoldede havnens og havnebadenes kulturhistorie i en beretning om vandet som et mentalt og kropsligt lindrende rum i byen.

Kunsten kan på samme måde virke som en performativ intervention i byen og skabe mentale billeder, hvilket Mikkel Bogh fokuserede på. Muligheder og det improviserede rum giver byen puls, handlinger, aktiviteter. Det er som forholdet mellem partituret og opførelsen, eller som teatrets iscenesatte rum, der giver en særlig oplevelse og kropslig sanselighed.

I byen finder handlinger også sted som improvisationer og reaktioner på byens strukturer og formelle ordning. Ikke handlinger der er overtaget af det administrative og søgt realiseret, men handlinger der er fostret af borgeren og realiseret med støtte fra den administrative forvaltning.

Iscenesættelse og intervention
Iscenesættelsen af de mentale rum – eller hvordan man kan se forholdet mellem rummets karakter og de handlinger og livsformninger, der udspiller sig i det – var et andet omdrejningspunkt for seminarets oplæg. Rummets scenegrafiske iscenesættelse er en betingelse for at opnå oplevelser.

Nikolaj Danielsen viste med udgangspunkt i Madeleines Madteater, hvordan man gennem iscenesættelsen af tid og rum kan give rummets brugere en særlig sanselig oplevelse og rykke ved deres vante forestillinger. Her angives et anslag for rummet og for oplevelsen, og derigennem anslås en forestillet aktivitet, norm eller funktion.

Peter Hanke foreslog byens partitur som en anden kreativ strategi for, hvordan man kan iscenesætte byens rytmer og flows, og han nævnte blandt andet infrastrukturen som en væsentlig struktur, der iscenesætter byens rytmer og sanselige strømme.
Oplevelsen af byen i en samlet orkestrering var helt central for Henning Bechs oplæg, der i sig selv var en ekvilibristisk oplevelses-tour de force gennem byens fysiske rammer. En måde at være i verden på, der forholder sig til steders iboende iscenesættelser af krop og erfaring.

 

Læs oplægsholdernes hovedpointer her

 

Meld gerne tilbage med dine tanker, indfald eller reaktioner til byensrum@juulfrost.dk

 

Tilbage

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

© www.juulfrost.dk Refshalevej 147 - 1432 København K T +45 32 95 95 78 F +45 32 95 95 79 E byensrum@juulfrost.dk